PERMALUK
Plastposer med sikkerhedsklæber

 

 

I 1985 viste vi på en messe i Bella Center for første gang PERMALUK plasticposer med sikkerhedsklæber.

Holdningen til det nye produkt var lidt tøvende. Men i løbet af et års tid begyndte flere supermarkeder at bruge poserne til emballering af penge, fordi det på en nem måde kunne ses, om en pose havde været brudt op.

I forbindelse med møntombytningen, der begyndte i 1989, udviklede vi til Danmarks Nationalbank nogle møntposer, som blev udleveret til bankerne til returnering af gamle mønter. Tilsvarende poser, men med hank, benyttes nu i vid udstrækning i stedet for stofposer.

I 1990 godkendte postvæsenet Permaluk i en særlig udformning anvendt til værdibreve uden anden form for forsegling. Godkendelsen blev givet, efter at Danske Bank i en forsøgsperiode på et halvt år med succes havde anvendt kuverterne. Fra værdibreve var der ikke langt til ideen om at anvende kuverter til almindelige postforsendelser, hvor det er materialets styrke mere end sikkerheden, der er afgørende.

De første poser var udelukkende med en enkel sikkerhedsklæber, hvis styrke bevirker, at poserne ikke kan åbnes uden at gå i stykker. Denne type klæber er stadig den mest anvendte, men i løbet af årene er der udviklet andre typer, som giver øget sikkerhed, og som anvendes, hvor det skønnes nødvendigt.

 

I det følgende er beskrevet en række elementer, som i forskellige kombinationer kan indgå i poserne.

 

  1. Plasticfolie: Folien fremstilles af polyethylen, der er miljøvenligt, idet det kan brændes uden at afgive giftige luftarter, bortskaffes med andet affald eller genanvendes. Tykkelsen varierer i almindelighed mellem 50 og 120 my afhængig af anvendelsen. Folien kan fås som klar, enkeltlags farvet eller co-extruderet hvid/grå.
  2. Klæber: Klæberen er dækket med et siliconebånd, der fjernes, hvorefter klæberen bliver aktiv.
    1. Almindelig klæber: Klæberen kan være påført med varme eller med tape. Påføring med varme giver sædvanligvis den stærkeste hæftning.
    2. Fraudeter: Klæberen er påført tekst eller figurer, som påvirkes ved åbning. Denne type anvendes i almindelighed sammen med kraftig folie, som er så stærk, at den ikke kan forventes at gå i stykker, når posen åbnes i klæbefladen.
    3. Mercur: Klæberen udgør en ensartet flade, men der er indbygget tekst som fremtræder ved åbning. Teksten fremtræder også ved forsøg på åbning ved frysning.
    4. Intervoid: Funktionen er som Mercury, men teksten fremtræder tydeligere, og den fremkommer også ved forsøg på åbning med varme. Desuden kan det ses, om posen har været påvirket med fugtighed for at forhindre effektiv klæbning.

Ovennævnte er i hovedtræk de klæbere, vi anvender, men vi har varianter indenfor de enkelte. Et de få nordiske institutter, som afprøver sikkerhedsemballager, er svenske SBSC (Svensk Brand- og Säkerhetscertifiering). To af vore klæbeteknikker er godkendt af SBSC; det er Intervoid samt en tilsvarende klæber, som vi benævner SAS 21.

                                                                                                                     

  1. Perforeringer: I mange af vore poser indlægger vi en perforering i klæbefladen, hvilket gør det yderligere vanskeligt at åbne posen uden synlige tegn. I øvrigt kan poserne forsynes med perforeringer efter ønske, f.eks. perforering ved bunden til åbning af posen.
  2. Huller: Ofte forsynes poserne, især de mindre, med et eller flere huller eller aerotheneperforering, som har til formål at slippe luften ud, når poserne lukkes. Hvis poserne skal anvendes i forbindelse med indbrudssikrede bokse med farvet væske eller røg kan de forsynes med multihulning, så farven kan trænge ind til pengesedlerne.
  3. Kvitteringsstrimmel: Poserne kan forsynes med en eller flere afrivelige kvitteringsstrimler. I almindelighed sidder strimlerne parallelt med åbningen, men i nogle tilfælde kan de placeres sideværts, så der sidder op til 3 kvitteringsfelter ved siden af hinanden.
  4. Påtryk: Der kan påtrykkes tekst, logo m.m. i en eller flere farver. Ofte påtrykkes hvide felter med en trykfarve, som er særlig modtagelig for påskrift m.m.. Et særligt påtryk er kanttrykket, som har den sikkerhedsmæssige funktion at afsløre, om der har været klippet i posen.
  5. Nummerering: Poserne kan nummereres fortløbende. Hvis de er forsynet med kvitterings-strimler, kan det samme nummer påtrykkes pose og strimler. Udover almindelige cifre kan der påtrykkes stregkoder.

De nævnte elementer kan kombineres og varieres på mange måder. Eksempelvis kan poserne udføres med ekstra lommer, vinduer, indbyggede RFID-chips og mange andre varianter.

Vi arbejder til stadighed med at udvikle PERMALUK, så poserne altid har den højeste grad af sikkerhed og funktionalitet på det valgte niveau.

 

Ring til os, så vi sammen kan finde den bedste løsning.

 

 

Med venlig hilsen

 

E. M. Jensen

 

 

 

 

E.M.Jensen Ingeniørfirma. Gunderødvej 59, 2980 Kokkedal

Tlf. 48 28 03 13. Fax 48 28 03 75. E-mail emjensen@post8.tele.dk

E.M. Jensen Ingeniørfirma - Gunderødvej 59 - DK-2980 Kokkedal - Tel.: +45 48 28 03 13 - Fax.: +45 48 28 03 75 - Email: emjensen@post8.tele.dk

Copyright © MediaDirekt 2007 - All rights reserved - Google Adwords WebShop Onlineshop CMS webshop   SEO cms hjemmeside Søgemaskineoptimering CMS SponsorLink nemCMS eHandel eButik  NetShop NetHandel NetButik cms systemOnlineButik  InternetHandel InternetButik WebButik online markedsføring Content Management System søgeoptimering
 
 
 
SITEMAP:ForsideInformationEnvopakNordplombPermalukSeo (IKKE SLETTE!!)Information om FirmaetForsegling af emballager til pengeBaandplomberposicheckbanjosealpolylokpolycheckTraekplomberHaengelaaseKabelplomberBoltplomberPlomber_RFIDPlombetaengersecur gripsecur pullsecur titeten lokway lokpengepostforsendelserhospitalertaskerquick-pakenvopolysegl